En erhvervsmægler er faktisk det samme som en ejendomsmægler, men erhvervsmægleren har blot valgt at fokusere på erhverv og dermed salg, udlejning og rådgivning af erhvervsejendomme, kontorer, lagre, investeringsejendomme og andre ting. Erhvervsmægleren arbejder dermed kun med B2B og erhverv. Man kan som privatperson ikke købe et hus af en erhvervsmægler. I det tilfælde skal man i stedet have fat i en ejendomsmægler.
Med stort fokus på erhverv har de også et meget stort kendskab til B2B markedet og virksomheder generelt. Det kan i nogle tilfælde være specifikke geografiske områder, de har størst ekspertise indenfor.
Denne ekspertise vil blive brugt til at finde den erhvervsejendom, der passer bedst til den pågældende kunde. Derfor har de kontakt til mange forskellige parter og mennesker i løbet af en arbejdsdag.
Ligesom en almindelig ejendomsmægler, er en erhvervsmægler i mange tilfælde opdelt efter deres geografi, som også kort blev nævnt tidligere. Hvis erhvervsmæglervirksomheden ligger i Odense, kan det være svært at vide alt om markedet i Aalborg eller Næstved. Ved at specialisere sig i bestemte områder, kan de give kunderne en bedre og mere nærværende service.
Det kan også være, at nogle mæglere har specialiseret sig indenfor forskellige områder. F.eks. kan nogle være rigtig gode til at sælge og udleje kontorer og lager, imens andre har et stort kendskab til detail eller tankstationer.
Som man måske vil kunne fornemme spænder det bredt hvad en erhvervsmægler arbejder med.
Udover formidling af køb og leje mellem partner, vil en erhvervsmægler også fungere som rådgiver i forbindelse med forhandling af aftaler eller assistance til byggeprojekter.
En erhvervsmægler arbejder med bl.a. følgende:
Formidling af kontorer
Udlejning og salg af kontorer er en stor del af en erhvervsmæglers arbejdsområde.
De hjælper og assisterer både i forhold til selve formidlingen, men er også involveret i en mere rådgivende rolle, hvis dette ønskes af den pågældende kunde.
Formidling af lager
Flere virksomheder har et behov for et lager til at holde styr på sine produkter, så logistikken og forsendelserne kan foregå så nemt og billigt som muligt ud til deres kunder. Her kan det for eksempel være en god løsning at et have kontor og lager samlet samme sted.
Salg og udlejning af detail og butikker
Hver dag åbner nye butikker imens andre butikker lukker i de danske byer. Hvis der er tale om attraktive placeringer i centrum af byerne og lignende, er der i de fleste tilfælde en erhvervsmægler involveret. Erhvervsmæglerens netværk gør det nemmere at finde en køber eller lejer til en butik, så den kan fortsætte driften fremadrettet.
Ejendomme som en investering – Investeringsejendomme
Mange firmaer vælger at købe en ejendom som en investering. Faktisk er privatpersoner også begyndt at se ejendomme som en investering.
Der er visse regler for en investering af den slags og der er i de fleste tilfælde tale om meget store beløb. Derfor er det en god idé at kontakte en erhvervsmægler, som kan hjælpe med at give et overblik over markedet og samt rådgive.