Mange iværksættere finder det interessant at investere, men hvilke investeringsmuligheder bør man overveje, når man er iværksætter? Hvis man lige har åbnet virksomhed og ikke har den største kapital, men stadig er interesseret i at få en lille formue til at vokse, kan man gøre brug af ETF-handel.
At handle ETF er handel med Exchange Traded Funds, som vi også på dansk kalder investeringsfonde. En investeringsfond består af flere aktiver. Det kan eksempelvis være en fond, som består af en masse selskaber inden for bæresygtighed. Det kan også være en fond, som har alle mulige selskaber involveret, som er inden for en masse forskellige brancher.
Der er mange årsager til, at ETF’ere er ideelle for iværksætteren, som gerne vil tage forsigtige besutninger rent økonomsik. Nogle af disse årsager vil vi gennemgå for dig nedenfor.
Større chance for stabilt afkast
Når man investerer i en investeringsfond, som består af flere forskellige aktiver, er der generelt set større chance for afkast. Når man investerer i en aktie, “placerer man alle sine æg i samme kurv”. Det gør man ikke, når man investerer i en ETF grundet de mange aktiver, som er inkluderet.
Det betyder altså, at din investering bliver spredt ud på en masse forskellige aktiver. Chancen for at alle disse aktiver oplever nedgang på samme tid er usandsynligt. Nogle aktiver oplever måske nedgang, men modsat er der nogle, som oplever vækst. Derfor kan man hurtigt opnå et stabilt – dog gennemsnitligt – afkast, når man handler med ETF’ere.
Spredte investeringer
At sprede sine investeringer ud, som man automatisk gør med ETF’ere, er et af de råd, som de fleste eksperter råder investorerne til at følge. På den måde er der nemlig kun en lille chance for, at man mister hele sin investerede formue på én gang.
Du kan selvfølgelig også sprede dine investeringer ved blot at investere i forskellige individuelle aktier. Dog finder mange en investeringsfond tiltalende, idet administrationen af dette er langt mere overskuelig.
ETF handel er en langsigtet investering
Samtidig er handel med ETF’ere en god langtidssigtet investering, idet du kan opnå et gennemsnitligt og stabilt afkast. Dette kan fortsætte i mange år fremadrettet, hvilket i sidste ende virkelig kan få din formue til at gro. Du skal dog have tålmodighed! Afkast fra ETF’ere kan blive en god passiv indkomst, som du som iværksætter kan bruge på dine virksomheder og andre investeringer.
Hvad med at bruge indkomsten fra dine ETF-investeringer på at sprede budskabet om din virksomhed? Eller hvad med at bruge afkastet på et nyt regnskabsprogram? Mulighederne er mange!